Sygeplejerske på Sydsjælland
Et spændende lavskærmet afsnit for patienter med affektive sindslidelser, hvor omsorg, ansvar og medinddragelse er vores kerneværdier.
Afsnittet besidder 15 sengepladser, hvoraf tre er brugerstyret for patienter i alderen 18-75 år. S3-afsnittet består af et høj- og lavskærmet afsnit 36 og 40, men ses som en samlet enhed. Vi behandler fortrinsvis patienter med affektive lidelser og angstproblematik, desuden skizofreni og personlighedsforstyrrelser. Patienter kan være indlagt frivilligt, i henhold til dom og tvang eller i forbindelse med ECT-behandling.
Et afsnit med masser af muligheder…
Som en del af os får du rig mulighed for fokus på det sammenhængende patientløb, en varieret arbejdsdag med mulighed for at påvirke egen funktion såvel som den faglige kvalitet i afsnittet og i organisationen. Vi har fokus på det gode patientforløb med medinddragelse af både patient og pårørende samt det tværfaglige samarbejde internt som eksternt. Vi arbejder ud fra vores ovenstående kerneværdier ved, at vi har ansvar for at yde omsorg, i den hensigt at patienten oplever mest mulig velvære.
Vi har fælles og lokal introduktion til alle væsentlige områder samt løbende supervision og kurser i relation og deeskalering, hjertestopbehandling, brandøvelse, m.m. Vi prioriterer løbende undervisning, vidensdeling og efteruddannelse, hvis det har din interesse.
Behageligt arbejdsmiljø
Vi...